Felix´s historie

Den 1. okt 2010 blev Baby Felix født hos Valerie (Gazali). Hans mor ville ikke kendes ved ham, så

Valerie prøvede at flaske ham op, men den lille gut tog ikke på. Jeg blev kontaktet da han var 16 dage gammel. Min hunkat Sally, havde født dagen før Felix blev født, så måske ville hun tage ham til sig. Vi vidste begge det var sidste chance for at han skulle overleve, så Valerie kom allerede med ham dagen efter. Felix vejede kun 114g.

Sally tog godt imod ham. Han blev vasket og han fik lov at die med det samme, så vi var glade ! Lille Felix spandt højlydt og var tydeligvis glad. Men hun viste også med det samme interesse for hans hale og bed i den. Jeg blev sur på hende, men samtidig også frustreret over, hvorfor hun lige gjorde det. Det vidste sig så, at der var en grund til det, for efter få dage hang den yderste halespids lige pludselig en morgen og dinglede, det så heldigvis fint ud og blødte ikke. I samråd med Valerie kontaktede jeg straks dyrlægen og kunne komme med ham om eftermiddagen. I løbet af formiddagen faldt den dog af, af sig selv men fik det tjekket alligevel. Det så fint ud og da han var så lille turde hun ikke give ham antibiotika. Dyrlægen gav ham dog ikke mange chancer, men mente dog, der var noget positivt, når han hele tiden havde taget på, lige bortset fra de par dage hvor det stod på med halen. Tiden måtte vise, om han kunne komme igennem det ved egen hjælp. Han tabte sig lidt, havde feber, mistede pelsen og var lidt sløv et par dage, men var hurtigt over det. Vi aftalte, at med det samme det gik den forkerte vej igen, skulle han have fred. Heldigvis kæmpede den lille fyr sig igennem det og som min dyrlæge blev ved med at sige ” Jamen Linda han har altså været ved at dø” og ja det havde hun ret i.

Han peb meget og ville have mad hele tiden. Mine egne killinger var nået dertil, hvor de ikke behøvede at spise hver gang de så deres mor, så jeg besluttede at give ham noget Kmr. Det fik han 3-4 gange om dagen og nogen gange også om natten. Han var helt vild med det og spiste godt hver gang han blev tilbudt det. Han tog hver dag ca.10-15g på, hvilket jo var rigtig godt og jo ældre han blev, jo mere tog han på hver dag. Men han vejede stadig kun det halve af, hvad mine egne killinger vejede, men var dog villig til at smage på vådfoder, fisk og hvad de ellers fik og der gik ikke længe, før han også begyndte at virke interesseret i tørkosten.

Jeg trappede ham lige så stille ud af erstatningen i 6-8 ugers alderen og han tog heldigvis fint på.

Som 8 uger vejede han 650g og så meget anderledes ud, med stort hoved/øjne og lille krop. Ja nogle vil nok mene, han lignede et lille rumvæsen. Jeg fik ham tjekket hos dyrlægen igen, for at sikre mig han var okay og det var han heldigvis! Han begyndte i den alder at lege rigtig meget med de andre killinger og udforskede alt og jeg tænkte : hvor er det godt, han har dem at lære noget af !! For det har helt sikkert været med til at gøre ham stærk. Han var ikke bange for noget og gjorde alt det de andre gjorde eller prøvede i hvert fald, selvom det nogen gange var svært, fordi han var så lille.

Fra Felix var 8-12 uger skete der rigtig meget med ham. Han udviklede sig godt og blev bare kønnere og kønnere .

Vægten begyndte at stige hurtigt og i en alder af 12 uger vejede han 1300 gr.  Nu har han endelig en helt normal vægt og størrelse i forhold til hans alder.

Valerie og jeg er blevet enige om at lille Baby Felix bliver boende her hos os da vi begge tror det ville værre det bedste for ham at vokse op i trygge vante omgivelser og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, kunne ikke forestille mig ikke at have ham her. Hvem kan stå for en killing som bare spinder 1. gang man får ham i sine hænder og hver gang han skulle have kmr, i hvert fald ikke mig !

Felix er den sødeste og kærligste killing man kunne ønske sig, han spinder højt og kommer selv flere gange om dagen og vil kæles med. Vi er alle i familien rigtig glade for at han bliver boende her og vil give ham alt den tryghed og kærlighed han har brug for..

Det har været en virkelig hård men også dejlig oplevelse at have en amme killing, men ingen tvivl om at man skal gøre sig grundige overvejelser inden man siger ja til det ! Frygten er bare så meget større for at miste killingen/killingerne, for man ved jo at der sidder en dybt bekymret og ikke mindst håbefuld opdrætter der håber at det går godt ! Derudover kan der komme forskellige holdninger til hvor langt man skal gå for killingen ! Jeg er meget taknemmelig over at vi i denne situation var HELT enige om forløbet, for det ville være ubærligt at skulle sige farvel til en killing man følte der var et lille håb for, hvis den anden part var parat til at opgive !! Man kommer til at involvere sig utrolig meget følelsesmæssigt i det og for mit vedkommende var der næsten et stærkere bånd til ham fordi vi var så meget igennem !

Samtidig vil jeg gerne sige tak til dem som har hjulpet mig igennem alle de spørgsmål, der har været omkring Felix, det har virkelig været en stor hjælp!!

Synes det har været en utrolig dejlig oplevelse at så mange har involveret sig i dette projekt, der er bare en opbakning uden lige.

Så jeg vil samtidig understrege for alle der skulle sidde med problemer eller spørgsmål at i skal endelig bare spørge og i vil HELT sikkert få hjælp – for i vores klub sidder der en masse dygtige og erfarne katteelskere der hellere end gerne vil dele ud af deres erfaringer !!

Felix har det i dag rigtig godt.